Du er her

Frimærkepenge

 - Om Frimærkepenge -

Peter_JensenLinneKaffevognenDKFAFK

De små nødpenge fra 1941-1942 med danske frimærker blev første gang katalogiseret i Carl Lund-Jensens katalog fra 1941, mens frimærkepengene stadig udkom næsten overalt i Danmark. Interessen var enorm dengang og mange ”spekulanter” udsendte lange serier på forskellig farvet karton.

Senere har Jørgen Sømod udgivet et opfølgende katalog i 1970’erne og senest det store 2 binds værk “Frimærkepenge i Danmark” fra 2005 og 2008.

Interessen for frimærkepenge er steget de senere år. På auktioner bliver der handlet flittigt.
Siden den sidste katalogisering er der dukket enkelte nye frimærkepenge op.

SIEGs vil gerne registrere alle frimærkepengene med henblik på udgivelse af et katalog med priser, som savnes i alle tidligere udgivne kataloger.
Det bliver et stort arbejde, for der findes mere end 4.600 forskellige danske frimærkepenge fra 2. verdenskrig, hvis vi tager alle farvenuancerne med. Vi vil derfor opfordre samlere af frimærkepenge til at kontakte os, hvis de mener, at der i deres samling er nogle, som endnu ikke er registreret. Vi hører også gerne fra samlere, som mener, at de kan bidrage med oplysninger, sjældenhed eller andet relevant.

Send da en mail til bendix@siegs.eu med et scan eller en beskrivelse.  


- Nyt Website -

Som nogen sikkert allerede har bemærket har Siegs forlag skiftet sin webløsning ud.

front_event Forsiden - Oversigt over næstkommende begivenheder for møntsamlere.
sortering Find en kontakt - Tilføjet et filter så det bliver endnu nemmere at finde numismatik kontakter.
Event Kalendervisning - Få et overblik over kommende begivenheder for møntsamlere

Kommende arrangementer?
Holder din forening et arrangement eller møde, som du mener burde være i kalenderen, hører vi gerne herom, så det kan annonceres på siegs.eu.
Send en email til bendix@siegs.eu og oplys: Tid, sted, hvad, og evt. et link.

Venligst

Jan Bendix
Siegs Forlag

Copyright Siegs forlag